Wordpress fejl og hvid skærm

Vi supporterer normalt ikke hjemmeside-fejl, men vi håber, at vi med denne guide kan afhjælpe nogle af de problemer, der kan opstå med Wordpress. Oplever du fejl eller en helt hvid skærm i Wordpress, så kan du med fordel læse denne lille guide til at fejlfinde.

1: Fejlmelding på hjemmesiden
Ser du din hjemmeside men med en fejl på? I så fald er du godt stillet, da fejlen som regel fortæller dig lidt om, hvor problemet ligger. Det kan fx være "Warning: Unexpected character in wp-content/plugins/woocommerce/single-product.php

Her får du tydelig besked om, at fejlen ligger i pluginet Woocommerce. Her vil det ofte blive løst ved at sørge for, at alle plugins, tema og Wordpress er opdateret.

2: Hvid skærm
Oplever du en hvid skærm, så er det straks værre. Her skal du selv fejlfinde på problemet. Her er nogle metoder, som du kan afprøve.

- Ryd cache
Har du et caching plugin installeret, så sørg for at tømme denne gennem din Wordpress administration. Har du ikke adgang til Wordpress administrationen, så prøv i første omgang at tømme din browser cache for derefter at genstarte browseren. Dette løser sjældent problemet, men så kan den udelukkes.

- Tjek error_log
Da PHP-fejl oftest er årsagen, kan du tjekke din error_log i din public_html mappe. Se om den eventuelt afslører nogle fejl fra det tidspunkt, som du har oplevet hvid skærm. Du kan også tjekke "Fejl" inde i cPanel.


- Aktiver WP_DEBUG
Der er indbygget en funktion i Wordpress, der kan være med til at vise dig fejlmeldinger. For at slå denne funktion til, så skal du i public_html mappen finde wp-config.php filen. Rediger denne og find linjen define( 'WP_DEBUG', false ); og ret det til define( 'WP_DEBUG', true );

Prøv at genindlæs din hjemmeside og se, om den nu afslører en eller flere fejl.

- Deaktiver plugins
Den hyppigste årsag til en hvid skærm er en fejl eller en konflikt med et eller flere plugins. Prøv derfor at deaktiver alle dine plugins. Har du ikke adgang til dit kontrolpanel så gå ind på "Filhåndtering" gennem cPanel på dit nordicway kontrolpanel. Fortsæt ind i public_html, hvis hjemmesiden ligger i roden. Er det et tilføjelsesdomæne, så gå ind på den rette mappe. Klik dig herefter ind på wp-content/plugins og omdøb alle mapper ved at sætte et 2-tal bagved. Har du fx installeret Woocommerce, så vil der ligge en mappe med samme navn. Ret denne til woocommerce2. Når du har sat et 2-tal bagved alle plugin mapper, så kan du prøve at genindlæse din side igen. Kan du nu se siden, så ved du, at fejlen skyldes et plugin. Fjern herefter 2-tallet igen på mapperne én efter én. For hver gang du fjerner et 2-tal genindlæser du din side og tjekker, at den stadig virker. Får du hvid skærm igen, så har du identificeret det plugin, der skaber problemet. Sæt et 2-tal bagved det givne plugin og fortsæt med at omdøbe de andre. Du kan herefter enten slette pluginet med fejlen eller kontakte deres support for hjælp.

- Skift PHP-version
Du har måske opdateret din side men kører med en gammel PHP version. Log ind på cPanel og gå ind under "MultiPHP Manager". Her kan du rette PHP version og sikre, at du kører med den nyeste version. Du kan altid prøve dig frem med de forskellige versioner.

Du burde nu have fundet årsagen til din hvide skærm. Fejlen kan dog også være mere omfattende og sværere at identificere. I så fald skal du have fat i en Wordpress freelancer. Skriv til supporten, hvis du ønsker et tilbud fra vores Wordpress afdeling i nordicway.

  • 0 Kunder som kunne bruge dette svar
Hjalp dette svar dig?

Ikke fundet en løsning?

Har du ikke fundet en løsning ved hverken at søge eller navigere rundt i vores kategorier, så kan du oprette en ny sag.

Opret ny sag

Relaterede artikler

Kom igang med din hjemmeside hos nordicway

Hos nordicway er der rig mulighed for at lave din egen hjemmeside på flere forskellige måder....

Sådan arbejder du med din WordPress side via vores midlertidige url

Er du ved at flytte en WordPress side til vores server og har du endnu ikke skiftet DNS, så vil...

Sådan sletter du en eksisterende 1-klik installation af f.eks. WordPress

Har du installeret f.eks. WordPress via vores 1-klik installation og ønsker du at starte forfra...

Sådan installerer du WordPress hos nordicway

 Det er nemt at installere WordPress hos nordicway. I videoen herunder viser vi, hvordan du gør:

Sådan flytter du en WordPress side med et migrations-plugin til nordicway

I denne video viser vi, hvordan du med et plugin kan flytte din WordPress side til nordicway fra...