Har du webhotel og eget domæne hos nordicway, kan du selvfølgelig forbinde det med Squarespace, så du får vist din Squarespace hjemmeside på dit domæne. Du kan samtidig køre dine email konti gennem os.
I denne guide viser vi dig, hvordan du opsætter din DNS, der sørger for at din Squarespace side bliver vist på dit domæne. Derudover viser vi, hvordan du tilretter din email-records (MX-records), så du fortsat kan bruge din email hos os.
Squarespace har deres egen guide til, hvordan du tilknytter dit eget domæne til din side hos dem. Du kan se denne guide her.
I denne guide er der en række trin der vedrører Squarespace, og dem vil vi ikke dække her. I stedet fokuserer vi på den del, der vedrører dine DNS indstillinger.
Her giver Squarespace dig en række DNS-records, som du skal indsætte i vores DNS. Her er et eksempel:
For at tilføje og rette disse records, skal du først logge ind på dit cPanel.
Herefter går du til din "DNS" og klikker på "Administrer" ud for det domæne, du forsøger at forbinde til Squarespace.
Find din eksisterende A-record for ditdomæne.dk. og ændre IP´en til den første IP-record som Squarespace har givet dig. I henhold til eksemplet ovenfor skal jeg ændre 49.12.83.45 (din ip hos hos) til 198.49.23.144 (1 ud af 4 IP´er Squarespace giver dig)
Herefter opretter du de resterende A-records som Squarespace har givet dig ved at klikke på "Tilføj Post" i din DNS. Herunder er jeg ved at oprette den anden A-record som Squarespace har givet mig på billedet ovenfor:
Dette skal du gøre, indtil du har oprettet alle fire A-records.
Derudover skal du oprette to CNAME records. Disse har jeg også oprettet således:
Når dette er gjort, burde du inden for nogle timer får "Correct" på alle poster, når du trykker "Refresh" i Squarespace.
Nu burde din Squarespace side blive vist på dit domæne, og du mangler blot at lave to små ændringer for at sikre, at din email fortsat virker hos os.
OBS: Har du allerede en A record, der hedder mail.ditdomæne.dk, så skal du ikke udføre nedenstående trin.
- Slet den CNAME-record der ligger for mail.ditdomæne.dk.
- Opret i stedet en A-record til mail.ditdomæne.dk. med din IP hos os. Denne finder du under "FTP & cPanel oplysninger" i dit kontrolpanel.
- Ret den eksisterende MX-record, så den peger på "mail.ditdomæne.dk" i stedet for blot "ditdomæne.dk"
Dette giver følgende MX- og A-records efter rettelserne:
...og det er faktisk det! Nu burde din Squarespace side blive vist på dit domæne og du kan stadig benytte dig af din mail hos os.