Nye WordPress-værktøjer til alle kunder

Vi har generelt en ambition om at levere stabile og hurtige servere til alle vores kunder. I dag har vi dog givet kunder, der specifikt ønsker et webhotel til WordPress lidt ekstra at glæde sig over. Som noget nyt er WordPress Toolkit nemlig blevet tilgængeligt i cPanel. Helt konkret betyder det, at du nok kan styre dine WordPress installationer direkte fra cPanel på en række kerneområder. Her får du specifikke forslag til at holde siden opdateret og sikker. Det gælder både med hensyn til SSL, opdatering af temaer og plugins samt lister over potentielle sikkerhedshuller, der kan lappes.

Som en anden fantastisk mulighed, så kan du benytte WordPress Toolkit til at oprette staging miljøer. Har du fx et andet tema, du gerne vil afprøve, eller skal opsætte et plugin, men er usikker på, om det er det rigtige, så kan du teste dine idéer på et staging miljø, som er en kopi af din online hjemmeside. Her kan du lege og afprøve forskellige tiltag, inden du lancerer ændringerne. Når du er færdig, så kan du kopiere dine ændringer direkte til din online hjemmeside. På den måde undgår du nedetid og dine brugere opdager ikke, at du laver ændringer på hjemmesiden, inden det er klar til lancering.

I forhold til sikkerhed er det også en rigtig god tilføjelse. WordPress Toolkit scanner hurtigt din hjemmeside for potentielle risici, som du med et enkelt klik kan løse. Du får derfor også en meget sikker WordPress hjemmeside.

Vi er i særdeleshed begejstret over udsigten til, at vi nu kan tilbyde alle kunder et staging miljø. På den måde er vores WordPress tilbud til vores kunder blevet endnu skarpere. Og som sædvanligt har det ingen betydning for prisen på vores produkter – vi tilbyder stadig en All Inclusive løsning til en skarp pris.

Vi håber i bliver glade for det nye tiltag.

 

Om forfatteren
Michael

Michael Storm

Jeg er partner i nordicway ApS og har desuden over 10 års erfaring i online branchen som både designer og udvikler. Jeg er uddannet som multimediedesigner og har siden drevet flere selvstændige virksomheder. Med nordicway ApS ønsker jeg at tilbyde et kvalitetsprodukt til hjemmesideejere, og jeg vil bruge bloggen til at formidle brugbar viden til interesserede og potentielle kunder.