Sådan anvender du din backup hos nordicway

Hos nordicway tager vi automatisk backup af din data 14 dag bagud, så skulle du miste data eller går din side ned pga. en fejl i f.eks. et WordPress plugin, så kan du altid rulle din konto eller dele af den op til 14 dage tilbage.

For at finde de backups vi tager for dig skal du gå til:

cPanel -> JetBackup (findes under sektionen "Filer")

Klik på JetBackup-ikonet for at gå til vores backup-område.

Inde i backup-området har du mulighed for at gendanne følgende elemeter ud fra backups:

  • Mails
  • Filer
  • Databaser
  • Databasebrugere
  • Cronjobs
  • Hele kontoen (Emails, filer, database...alt)

Du kan vælge enten at køre backup som en restore eller bestille din backup som download, så du selv kan gemme den eller genskabe manuelt ud fra den downloaded backup.

Fuld konto backup

Som udgangspunkt anbefaler vi, at du altid køre en backup af hele kontoen, da dette sikrer, at alle elementer på din konto rulles korrekt tilbage til det samme tidspunkt.

Dette gør du på denne måde:

  1. Vælg komplet sikkerhedskopi
  2. Klik på den dato du ønsker at tage backup fra
  3. Vælg "Restore" hvis du vil have systemet til automatisk at rulle din konto tilbage til den valgte dato. Vælg "Download" hvis du ønsker at downloade den givne backup.

Backup af et enkelt site

Har du flere hjemmesider liggende på samme webhotel, og ønsker du ikke at rulle hele kontoen, og dermed alle dine domæner og hjemmesider tilbage, kan du vælge at køre backup for et enkelt site.

Her skal du dog være sikker på, at du får taget korrekt backup af både din database og filer, da en hjemmeside typisk bruger begge dele.

Processen vil være således:

Filer:

  1. Gå til "Hjemmemappe"
  2. Vælg dato og tryk på "change file selection"
  3. Vælg den mappe der tilhører det site du ønsker at køre backup for og vælg enten "restore" eller "download".

Database:

Anvender dit site en database, er det også vigtigt at du får rullet denne tilbage til samme dato som dine filer.

  1. Gå til "Databaser"
  2. Vælg den database, der passer til din hjemmeside
  3. Vælg derefter den samme dato, som du valgte til dine filer (klik på vælgeren udfor databasen du vil køre backup af)
  4. Vælg "restore" eller "download"

Når du har gjort disse to ting, har du rulle den givne side tilbage til det valgte tidspunkt ud fra din backup hos os.

Det er på eget ansvar at køre backup på denne måde og vil vil ikke kunne rydde op i backups, hvor filer og database f.eks. ikke passer sammen efter.

Backup af mails

Har du mistet mails, kan du også få disse tilbage via en backup.

Gør således:

  1. Gå til emailkonti
  2. Vælg den email-adresse du vil rulle tilbage
  3. Vælg dato
  4. Tryk "restore"

Din emailadresse vil nu blive rullet tilbage til det valgte tidspunkt.

Denne funktion kan også bruges til at gendanne emailkonti, der er blevet slettet ved en fejl.

  • 0 Kunder som kunne bruge dette svar
Hjalp dette svar dig?

Ikke fundet en løsning?

Har du ikke fundet en løsning ved hverken at søge eller navigere rundt i vores kategorier, så kan du oprette en ny sag.

Opret ny sag

Relaterede artikler

Gør din hjemmeside mere sikker og få en højere score i sikkerpånettet.dk testen

Har du besøgt siden sikkerpånettet.dk, som er en test lavet af punktum.dk, og testet din...

Sådan opsætter du DNSSEC på dit .dk domæne hos nordicway

DNSSEC giver ekstra sikkerhed på dit domæne, og det er selvfølgelig muligt at opsætte det hos...