Er du ved at løbe tør for plads på dit webhotel? I denne guide viser vi, hvor du kan se, hvad det er der fylder på dit webhotel.
Det første du skal gøre er at logge ind på cPanel.
Herefter går du til "Diskforbrug" (Disk Usage, hvis du har cPanel på Engelsk) og scroller helt ned i bunden.
Her finder du et overblik der ligner følgende:

Her kan du gennemgå dine mapper og finde dem der fylder mest. Du kan evt. sortere mapperne efter diskforbrug.
Ved at klikke på mappen kan du komme ind og se de filer der er i mapper og evt. slette dem, hvis du ikke skal bruge dem.
Brug Terminalen til at finde de største filer
Med Terminal kan du finde de største filer på din konto. Det er især nyttigt til at opdage gamle backups, store logfiler og andre filer, som måske ikke længere er nødvendige.
Sådan åbner du Terminal i cPanel:
- Log ind på dit cPanel.
- Brug søgefeltet øverst i cPanel, og søg efter Terminal.
- Klik på Terminal under sektionen Advanced (Avanceret).
- Hvis du får vist en advarsel, skal du læse den og klikke på I understand and want to proceed for at fortsætte.
- Terminalen åbner nu, og du kan indsætte kommandoen nedenfor og trykke på Enter.
Find de 20 største filer
find ~ -type f -printf '%s %p\n' 2>/dev/null \
| sort -nr | head -20 \
| awk '{printf "%.1f MB %s\n", $1/1048576, $2}'
Eksempel på resultat:
1850.4 MB /home/bruger/backups/backup-old.zip
724.2 MB /home/bruger/public_html/wp-content/backup.zip
312.8 MB /home/bruger/public_html/error_log
Vær tålmodig: Kommandoen kan tage flere minutter om at blive færdig, især hvis din konto indeholder mange filer.
Kommandoen er god til at finde muligheder for oprydning på dit webhotel. Den sletter ikke noget.
Vigtigt: Slet aldrig filer, du ikke ved, hvad de bruges til. Gennemgå dem eventuelt i cPanels File Manager, før du sletter noget.